Når jeg fortælle om Tantra og massage bliver jeg ofte spurgt om det ikke er sådan noget kinky noget?
Jeg skal ikke være den, der vurderer, hvad andre finder kinky, her vil jeg bare gerne beskrive, hvordan jeg oplever Tantra.
For mig er tantra en måde at være sammen på, hvor nærvær og nuet er det vigtigste.
Selve massagen er det samme. Nærværende og i nuet og fyldt med kærlighed. Denne kærlighed er ikke romantisk som den de fleste kender. Det er den kærlighed, der findes i universet til os alle, som kan mærkes, når du er alene, men allerbedst, når du er sammen med et andet menneske. Det er en energi, der opstår, når to kroppe og sjæle mødes, uden forveninger og krav, uden mål. Det er det ultimative nu, hvor vi glemmer alt andet og bare lader kroppen være i nydelse og kærlighed
Tantrisk massage er en oliemassage, hvor du er nøgen, fordi du vil blive berørt på hele din krop og din sjæl. Din krop er jo bare en krop og i den tantrisk massage vil du undervejs kunne slippe den skam, der måtte ligge og mærke at din krop, ligesom alle andres har brug for kærlighed og berøring ❤
Hvis du har mistet troen på kærligheden, parforholdet, sensualiten og nærheden til dig selv og andre, så er tantra en rigtig god måde at komme tilbage til livet.
I en tantrisk massage vil du opleve at din krop kommer i flow igen, du bliver levende, legende og fri. Det skal være et trygt rum, hvor du bare kan være dig, stille eller larmende, maskulin eller feminin. Før en madsage vil der altid være en forventningsafstemmende samtale, hvor vi aftaler hvad der foregår. Der vil aldrig foregå noget der strider mod dig og du har altid lov til at stoppe op undervejs.
I morgen har jeg og Jacob Hertz, en workshop for begyndere, der gerne vil lære tantrisk massage at kende, der kommer flere af den slags. Denne er for par, måske laver vi en for singler i efteråret. Vi vil gerne sprede budskabet om kærlighed og tantra. Vi vil også gerne vise at der er denne skønne vej at gå tilbage til livet, hvor du kan stå mere i dig selv. Så er tantra kinky? Det er op til dig at svare på..